Folketidende Gruppen

Digital koordinator søges

Brænder du for digital transformation, medier og marketing? Er du sulten efter en alsidig hverdag, hvor du kan være nytænkende og kreativ? Så er du måske Folketidendes nye digital koordinator.

Den digitale koordinator hos Folketidende spiller en central rolle på tværs af alle afdelinger i mediehuset. Stillingen er placeret i Folketidendes udviklingsafdeling, hvor du sammen med dine kollegaer skaber brugercentrerede og innovative løsninger for abonnenter, kunder, læsere og kollegaer.

Udviklingsafdelingen har ansvaret for at præge og optimere den digitale transformation i hele virksomheden. Vi understøtter og udvikler fremtidens initiativer på tværs af afdelinger. I den kommende periode beskæftiger vi os med praksisnær strategiforståelse, et forskningsprojekt og AI. Du bliver en del af et dedikeret team med et bredt kompetencefelt, som vil lære fra sig og støtte dig i din faglige udvikling. Vi ved, at ingen kan alt fra starten, og derfor tilbyder vi grundig oplæring.

Arbejdspladsen
Folketidende Gruppen består foruden Folketidende.dk af vores 151 år gamle avis, Folketidende, en kommerciel radiostation med Danmarks største lytterandel, Radio SydhavsØerne, ugeaviserne Ugeavisen Lolland og Ugeavisen Guldborgsund, samt et mediebureau, Club 1, og en fordelsklub. Vi er cirka 60 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at skabe en arbejdsplads med høj faglighed og lokal relevans.

Hos Folketidende er vi stolte af vores arv og betydning for lokalområdet. Samtidig ser vi fremad og arbejder med store ambitioner og klare planer for fremtiden. Vil du med på rejsen?

Stillingen
Som digital koordinator får du en nøglerolle i at udvikle og implementere digitale løsninger. Du kommer til at arbejde med:

  • Nyhedsbreve, automation og digital kommunikation
  • Brugerrejser, UX og marketingkampagner
  • Fokusgruppeinterviews og analyser

Du bliver webmaster på vores nyhedssites, websites og apps og superbruger på flere af vores systemer. Du er den, kollegaer og kunder får hjælp af, når der opstår spørgsmål eller udfordringer. Det indebærer også at:

  • Opsætte guides i vores interne hjælpeunivers
  • Besvare supporthenvendelser og fejlsøge

Du bliver en del af projekter, der spænder bredt, og vil samarbejde tæt med kerneforretningen. Du deltager i idé- og udviklingsmøder og varetager projektledelse. Din hverdag bliver alsidig, med rig mulighed for at bidrage med nytænkning og kreativitet.

Det kendetegner dig

  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og tager gerne udfordringer op.
  • Du er nysgerrig og klar til at lære nyt.
  • Du er en struktureret planlægger, der bevarer overblikket.

Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag med stor variation i opgaver og mulighed for kreativ udfoldelse.
  • En arbejdsplads med dygtige og dedikerede kollegaer.
  • Mulighed for at være en del af et mediehus med dybe rødder og stor betydning for lokalområdet.

Du bidrager med

  • Flair for kommunikation, marketing, nyhedsbreve og UX, som du anvender til at forbedre brugeroplevelsen og skabe værdi.
  • Evnen til at samle trådene og bevare overblikket i komplekse opgaver.
  • En bred teknisk forståelse og evne til at anvende digitale værktøjer effektivt.
  • At drive den digitale transformation fremad og sikre implementering i hverdagen.
  • Projektledelse for udviklingsafdelingens mange initiativer.
  • Teknisk support og fejlsøgning i forbindelse med webmasterrolle.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og derfor skal vi have din ansøgning senest den 15. januar 2025. Send din ansøgning til job@ftgruppen.dk mærket ”Digital koordinator”. Har du spørgsmål, kan du kontakte marketing- og udviklingschef Louise Lund på llu@ftgruppen.dk.