Folketidende Gruppen

Folketidende.dk i gear!

Folketidende.dk søger en redaktør med en sikker hånd på det digitale rat og evnen til at få vores digitale indhold og tilstedeværelse op i et højere gear.

Vores kommende digitale redaktør kan se frem til en spændende og ansvarsfuld stilling, for vores ambitioner er tårnhøje: Vi vil fra tidlig morgen klæde vores brugere på med seneste nyt og dagen og aftenen igennem opdatere med alle relevante nyheder og historier fra vores landsdel og verden omkring os.

Vi er med andre ord på jagt efter brugernes lyst til at forbruge folketidende.dk. Vil du med?

– Tja, kunne man tænke, hvem er ikke det, og hvad har de egentlig at skyde med på Lolland-Falster og på Folketidende og på .dk?

Tag ikke fejl. Sydhavsøerne er det nye sort og er i vækst. Ligesom vi selv er hos Folketidende Gruppen, og derfor søger vi en digital redaktør, som vil og kan udvikle folketidende.dk – og som kan se potentialet i selv at vokse i et mediehus med snart 150 års erfaring og stort mod på fremtiden.

Om dig
Først og fremmest er det dig, der lærer os, hvordan man gør, så hvis du ikke er digital til det yderste af fingerspidserne med et indgående kendskab til produktion og redigering af digital journalistik, så klik videre til et andet stillingsopslag.

  • Du er ambitiøs
  • Du ved, hvad et KPI er
  • Du ved, at der med udvikling følger forandringer
  • Alt det merkantile i journalistikken – CMS, data, Analytics, AI, UX osv. – det er lige dig, og du formår aktivt at veksle det til udvikling af indhold
  • Du elsker lokaljournalistik, og du kan identificere den skæve, anderledes historie, der kan tage toppen af sitet
  • Du skriver godt, og du har modet til at skabe klare prioriteringer på fronten af
    folketidende.dk med fede rubrikker og vores egne historier og historier fra ind- og udland

Og så har du den personlige gennemslagskraft, der gør, at du kan sætte dig igennem og argumentere for dine idéer.

Vi tilbyder
Med direkte reference til den ansvarshavende chefredaktør bliver du nærmeste chef for journalisterne, og hvad der ellers måtte komme til af specialiserede medarbejdere i den digitale enhed.

  • Den digitale redaktør skal sammen med sine medarbejdere og i tæt samarbejde med udviklingsafdelingen drive sitet frem i et snart helt nyt newsroom i vores mediehus i Nykøbing F.
  • I jobbet er du selv med til at finde og skrive den rigtige historie med den rigtige vinkel og den rigtige rubrik. Så du er med andre ord en spillende træner, som selvstændigt bidrager til nyhedsproduktionen og sikrer det daglige nyhedsflow på folketidende.dk
  • Vi arbejder med trafikmål, så elsk gerne at vi sammen når dem

Fortvivl ej, hvis du har vinget det hele af undtagen det med chef. Vi holder dig i hånden, hvis du er førstegangsleder – bare du tænder på mennesker, strategisk tilgang til indhold og har lyst til at coache.

OG –
Fordi du er den rigtige medarbejder, er vi fleksible omkring arbejdstid og – sted(er).

Søg
Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv til ansvarshavende chefredaktør Lars Hovgaard på 27 88 34 51 og hov@ftgruppen.dk.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, dog senest fredag 26. august 2022, da vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige medarbejder.

Ansøgning med relevante bilag bedes sendt til: job@ftgruppen.dk – mrk. “digital redaktør”