Folketidende Gruppen

Medierådgiver til Folketidende Gruppen

Folketidende Gruppen søger en energisk medierådgiver til vores produkter på digital og lyd. Ansættelse hurtigst muligt.

Har du erfaring med annoncesalg eller lignende, er du en energisk holdspiller og vil du være med til at gøre en kæmpe forskel for et af Danmarks ældste mediehuse, så er det dig, vi søger til vores hold.

Folketidende er Lolland-Falsters mediehus igennem 150 år, og selvom vi har en kæmpe kendskabsgrad i vores marked, stiller det os ikke tilfredse. Vi er i en rivende udvikling, hvor vi står stærkt med digitale medier og Danmarks stærkeste kommercielle radiostation.

Vi har desuden netop etableret et digitalt mediebureau i Club1 og vi er ved at lancere et jobunivers. Dertil kommer vores tre printaviser, der er meget populære på Sydhavsøerne.

Men vi skal have endnu mere fart på vores digitale produkter og vores lydforretning i Radio SydhavsØerne. Senest har vi f.eks. lanceret gamification som brandingprodukt med fin succes.

Derfor søger vi dig, der kan være med til at gøre en forskel og som vil udvikle din karriere.

Har du?

  • Erfaring med salg af digitale annoncer (eller lignende produkter) og gerne radioreklamer og events?
  • Et mindset hvor du ved at vi lykkes bedre, når vi står sammen som hold?
  • Evnen til at jonglere med mange bolde på samme tid?
  • Viljen til at ville lære fra dig og også tage ny viden ind?
  • Sulten efter at ville bidrage til en skøn arbejdsplads med dine stærke salgsresultater?
  • Kompetencer i at arbejde systematisk og målrettet, så vi er mest muligt effektive?
  • Gode sociale skills, så du kan tale med vores mange forskelligartede kunder og også faggrupper i Folketidende Gruppen?

…Og tænder det dig at skabe store resultater?

Så kan vi tilbyde

  • Et job hvor graden af frihed er stor i det daglige
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi meget gerne lytter til og effektuerer gode ideer
  • En mulighed for at få adgang til en stort marked med uudnyttet potentiale
  • God løn og bonusordning
  • En arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en stor forskel
  • Gode kolleger, der har tonsvis af erfaring
  • Muligheden for at arbejde med mange forskellige typer annoncer og kampagner i tæt samarbejde med vores udviklingsafdeling og vores kunder
  • En arbejdsplads med kort fra tanke til handling men med et stærkt strategisk fokus på at blive yderligere digitaliseret og betyde mere for vores 300.000 månedlige brugere

Det er en fordel, men ikke et krav, at du er bosat på Lolland-Falster eller tæt på. Vi arbejder fleksibelt og hybridt – for eksempel er del medarbejdere og ledere bosat i København, på Sjælland og på Fyn. Men vi forventer, at du, hvis du ikke bor i området, kan være til stede i Nykøbing mindst to gange om ugen.

Tiltrædelse
Vi ansætter den rette kandidat, straks vi har fundet vedkommende.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til
CRO Anders Ledertoug Lind
Tlf. 2671 9785 – all@ftgruppen.dk

Ansøgning med relevante bilag bedes sendt til:
job@ftgruppen.dk – mrk. “medierådgiver”

Ansøgningsfrist
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, straks vi har fundet den rigtige kandidat.

Om Folketidende Gruppen
Folketidende Gruppen består foruden af Folketidende.dk også af vores 150 år gamle avis, Folketidende, en kommerciel radiostation med Danmarks største lytterandel, Radio SydhavsØerne, samt ugeaviserne, Saxkjøbing Avis, Ugeavisen Lolland og Ugeavisen Guldborgsund. Og i tillæg et mediebureau, Club 1, og såmænd også en fordelsklub. 

Folketidende Gruppen består af 60 dedikerede medarbejdere, der råder over et stort spænd af kompetencer og brancheerfaring.