Folketidende Gruppen

Close-up of female analyst holding felt tip pen in hand and speculating about marketing strategy while presenting data of research

Gode tips og tricks til din quiz-låge

Quizlågen har potentiale til at gøre indtryk og sætte aftryk, hvis indholdet er gennemtænkt. Sidste år spillede i gns. 1.137 lokale forbrugere med hver dag. Udnyt de mange nye øjne på din virksomhed i andre rammer – strategisk. 

Læs med her for at få vores bedste anbefalinger til, hvordan du får mest muligt ud af din quizlåge.  

1) Start med at definere formålet

Når du vælger spørgsmål og svar til din quiz, er det essentielt, at du gør dig klar over, hvad du vil opnå. 

Vil du gøre opmærksom på et nyt produkt, service eller tiltag? Vil du fortælle, hvordan I skiller jer ud fra andre på markedet? Vil du fortælle om jeres kerneværdier? Eller vil du give spillerne en ekstra sjov og underholdende oplevelse, fordi det er sådan, de skal huske dit brand?  

Hvis du er i tvivl om, hvad formålet skal være, kan du stille dig selv følgende spørgsmål: 

“Hvis jeg kun måtte fortælle én ting om virksomheden til en potentiel ny kunde, hvad skulle det så være?”

Det er dét, dit spørgsmål skal dreje sig om. 

2) Det gode spørgsmål

3) Præmiens fortælling

Den præmie, du udlodder, er afgørende for engagementet med din låge. En virkelig fed præmie er lig med mange deltagere – og gode associationer med dit brand.


Lad dig inspirere af et par gode eksempler...

Hvorfra kommer sukkeret der anvendes i produktionen?
1) Danske roemarker
2) Tyske roemarker
3) Franske roemarker

Smart fordi: Spørgsmålet giver et indblik i Møn Bolchers værdier. Her får de tilmed formidlet, at de praktiserer deres værdier frem for blot at kommunikere dem.

Hvornår kan du få hjælp fra DKS Låse & Alarm?
1) Alle årets dage 24/7/365
2) mandag-fredag
3) Helligdage og weekend

Smart fordi: Spørgsmålet indeholder et klart og brugbart budskab: Skulle du være så uheldig at låse dig ude på et ubelejligt tidspunkt, er der hjælp at hente hos DKS Låse & Alarm. Det er let at huske, og derfor kunne meget vel være dem, man kom til at tænke på i en sådan situation. 

Maribo Bilcenter flytter i nye lokaler 2. januar 2023, hvor flytter de hen?

1) Museumsgade 89
2) Brovejen 41
3) Europavej 127 

Smart fordi: der oplyses om noget helt konkret; et adresseskifte. Gamle kunder bliver opmærksomme på det, nye får sat et geografisk billede på bilcenteret.

Hvad er Storstrøms Forsikrings webadresse?
1) sf.dk
2) strøm.dk
3) stofo.dk

Smart fordi: Storstrøms Forsikring har en webadresse, der er nem at huske. Ved at bede spilleren om at huske adressen, øges sandsynligheden for at stofo.dk dukker frem fra hukommelsen, næste gang snakken falder på forsikring.  

Husk, at vi er her til at vejlede dig!

Ræk endelig ud, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at få det største udbytte af din quiz-låge.