Folketidende Gruppen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Tværgade 20
DK-4800 Nykøbing Falster
CVR 39309319

Abonnementsvilkår for Folketidende

Abonnementsperioden
Du køber et fortløbende abonnement. Efter udløb af den første forudbetalte periode fortsætter abonnementet automatisk med en ny tilsvarende abonnementsperiode, indtil du opsiger abonnementet. Når din betaling er gået igennem, aktiveres dit abonnement.

Digitalt abonnement
Den digitale adgang oprettes med det samme. Loginoplysningerne fremsendes til den mail, du har angivet i din bestilling, efter bestillingen er fuldført.

Abonnement med levering (Hverdage og Weekendavis)
Bestiller du et abonnement på Folketidende, hvor du modtager papiravisen til din adresse, skal du forvente en behandlingstid på 2-3 hverdage efter gennemført bestilling. Indtil du modtager den første avis i postkassen, kan du læse med digitalt via vores app og e-avis. Papirprodukter tillægges et miljøtillæg udover den fastsatte abonnementspris.

  • Udgivelses- og leveringsdage: Folketidende udkommer på print mandag til lørdag.

Kampagner og introduktionstilbud (Paywall-tilbud)
Når du tilmelder dig et kampagnetilbud via vores betalingsvæg, får du adgang til en nedsat introduktionspris i en begrænset periode.

  • Ingen binding: Der er ingen bindingsperiode på vores ugentlige kampagneabonnementer. Hvis du ikke ønsker at overgå til normal ugentlig betaling, skal du blot opsige dit abonnement inden udløbet af din kampagneperiode.

Opsigelse

  • Ugentlige abonnementer og kampagner: Kan til enhver tid opsiges uden binding til udgangen af den indeværende uge, du har betalt for.
  • Abonnementer med 1, 3 eller 6 måneders betalingsinterval: Kan ikke opsiges i den første abonnementsperiode efter udløb af fortrydelsesretten. Herefter kan abonnementet opsiges med minimum 1 måneds varsel til udgangen af en kalendermåned.
  • Abonnementer med 12 måneders betalingsinterval: Kan efter 6 måneder opsiges med 30 dages varsel til udgangen af en måned.

Opsigelse af abonnement kan ske  ved at ringe på 5488 0230 eller maile til abonnementsafdelingen på abonnement@ftgruppen.dk

Betaling og abonnementstyper
Alle abonnementspriser er angivet i DKK (inkl. moms). Du køber et fortløbende abonnement, der automatisk fornyes ved periodens udløb, indtil det opsiges.

  • Ugeabonnement (inkl. efter kampagne): Opkræves ugentligt på den faste ugedag, hvor dit abonnement overgik til normalpris.
  • Månedsabonnement: Første måned opkræves med det samme på datoen for bestillingen. Herefter opkræves du månedligt.
  • Kvartalsabonnement: Første kvartal opkræves med det samme på datoen for bestillingen. Herefter opkræves du hver 3. måned.
  • Halvårsabonnement: Første halve år opkræves med det samme på datoen for bestillingen. Herefter opkræves du hver 6. måned.
  • Årsabonnement: Første år opkræves med det samme på datoen for bestillingen. Herefter opkræves du hver 12. måned.

Betalingsmetoder og automatiske trækninger
Du kan betale dit abonnement på følgende måder:

  • VISA, Mastercard og VISA/Dankort
  • MobilePay (Automatisk betaling)
  • Faktura eller EAN (erhvervsdrivende med CVR-nummer)

Når du tilmelder dit betalingskort eller MobilePay, giver du os tilladelse til automatisk at trække abonnementsbeløbet ved starten af hver ny abonnementsperiode (hver uge, måned, kvartal osv.). Du kan til enhver tid ændre eller afmelde din automatiske betaling ved at kontakte kundeservice eller via vores selvbetjening. Det er ikke nok at afmelde i Mobilepay appen. Hvis dit kort udløber eller spærres, skal du huske at opdatere dine betalingsoplysninger for at bevare adgangen til dit abonnement.

Sikkerhed og behandling af personoplysninger (GDPR)
For at vi kan opfylde aftalen med dig og levere dit produkt, registrerer og opbevarer vi følgende oplysninger i vores abonnements- og økonomisystemer:

  • Digitalt abonnement: Navn, telefonnummer, e-mailadresse og betalingsoplysninger.
  • Abonnement med avislevering: Navn, leveringsadresse, telefonnummer, e-mailadresse og betalingsoplysninger.

Dine betalingsoplysninger behandles sikkert, krypteret og fortroligt af vores PCI-certificerede betalingspartnere (QuickPay og MobilePay), som opbevarer oplysningerne til brug for de fremtidige, automatiske abonnementsbetalinger. Vi gemmer aldrig selv dine fulde kortoplysninger.

Når du handler på Folketidende.dk, accepterer du vores privatlivspolitik og samtykker til vores behandling af dine oplysninger. Du kan læse alt om dine rettigheder, indsigt og sletning i vores fulde privatlivspolitik på hjemmesiden.

Gebyr for manuel opkrævning
Opkrævninger ved brevudsendelse via Nets opkrævningsservice pålægges et faktureringsgebyr på 69 kroner.

Leveringsforhold og reklamation
Folketidende leveres i udgivelsesområdet (Lolland-Falster) med egne bude eller eksterne vognmænd. I visse områder afhentes avisen i Folketidendes dertil indrettede aviskasser.

  • Udebleven avis: Hvis din printavis uheldigvis udebliver, beder vi dig reklamere hurtigst muligt til vores abonnementsafdeling. Ved manglende levering yder vi godtgørelse i form af forlængelse af dit abonnement svarende til den manglende levering eller kreditering af avisens stykpris på din næste regning. Folketidende yder ikke erstatning for eventuelle driftstab eller andre indirekte tab som følge af manglende levering.

Flytning til anden adresse
Flytning til anden adresse kan ske inden for vores normale udgivelsesområde (Lolland-Falster). Flytning kan registreres via vores selvbetjening eller ved at kontakte vores abonnementsafdeling mandag til torsdag kl. 08.00 – 15.00. Flytning skal meldes senest dagen før kl. 12.00 inden flyttedagen.

Ved flytning op til en weekend skal det meldes senest torsdag kl. 12.00, og flytningen vil have virkning for leveringen af weekendavisen om fredagen.

Markedsføringssamtykke
I forbindelse med dit køb kan du vælge at give samtykke to at modtage nyhedsbreve og markedsføringsmateriale fra os. Dette samtykke er helt frivilligt og påvirker ikke dit abonnement.

Ved at tilmelde dig nyhedsbreve giver du tilladelse til, at vi må sende dig relevante tilbud, information om nye produkter og opdateringer om vores tjenester. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på “Afmeld” i bunden af et nyhedsbrev eller ved at kontakte vores kundeservice på abonnement@ftgruppen.dk.

Dine oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik og vil ikke blive delt med tredjeparter uden din tilladelse.

Fortrydelsesret for digitale og trykte produkter
I henhold til forbrugeraftaleloven har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, som tæller fra den dag, dit abonnement starter.

  • Abonnement med trykt avis: Ønsker du at fortryde købet, skal du udfylde formularen “fortryd aftale”. Folketidende tilbagebetaler din abonnementsbetaling modregnet værdien af de printaviser, du har modtaget i perioden frem til din fortrydelse.
  • Digitalt abonnement: Når du køber et rent digitalt abonnement via hjemmesiden, accepterer du samtidig, at den digitale adgang leveres med det samme, og at din 14-dages fortrydelsesret derfor ophører i købsøjeblikket, da ydelsen leveres fuldt ud med det samme.

Klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, beder vi dig kontakte os på abonnement@folketidende.dk eller ringe på tlf. 5488 0230. Hvis det ikke lykkes os at finde en fælles løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://naevneneshus.dk/

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr  

Lovvalg og tvister
Ved et køb på Folketidende.dk anerkender du, at enhver tvist mellem dig og Lolland-Falsters Folketidende A/S vedrørende ovenstående vilkår m.v., skal afgøres ved de danske domstole efter dansk ret. Kopiering av eller manipulation med ordrebekræftelser o. lign. er ikke tilladt.

Ansvarsbegrænsning og forbehold
Lolland-Falsters Folketidende A/S forbeholder sig ret til at ændre disse betingelser til enhver tid. Ved ændringer, der kan påvirke dig som eksisterende abonnent væsentligt, får du besked herom pr. mail senest med det varsel, lovgivningen kræver (normalt 30 dage før ændringen træder i kraft). De gældende betingelser vil altid være tilgængelige i en opdateret version på Folketidende.dk.

Vi bestræber os på, at vores hjemmesider er tilgængelige døgnet rundt, men kan af tekniske årsager ikke garantere, at siderne til enhver tid er fejlfrie. Folketidende kan ikke holdes ansvarlig for tab af data eller skader på dit computersystem, som følger af brugen af vores digitale tjenester. Du er selv ansvarlig for det tekniske udstyr og den software, der kræves for at bruge vores platforme.